Profil

Kaas Staalbyg A/S er en nordjysk virksomhed, der siden 1975 har været en aktiv og seriøs medspiller for en lang række af aktører i byggeindustrien.

Vi producerer først og fremmest bærende stålkonstruktioner, som anvendes i en bred vifte af bygninger - f.eks. landbrug, bilhuse, industri, lagerhaller, idrætshaller og ridecentre.

Desuden er en del af vores medarbejdere beskæftiget med at producere unikke halmfyr af høj kvalitet.

Gennem årene har vi skabt en stor og vigtig erfaring i virksomheden, der i 2004 fik nye ejere - nemlig ledende medarbejdere med mange års erfaring fra branchen.

Kaas Staalbyg er en seriøs og professionel samarbejdspartner for en lang række af kunder, primært entreprenører og byggefirmaer såvel i Danmark som i udlandet. 

Hos Kaas Staalbyg A/S beskæftiger vi omkring 40 erfarne og ansvarsbevidste medarbejdere.

I produktionen er hovedparten af vore medarbejdere faglærte smede/svejsere, og på kontoret har vi egen ingeniørafdeling, hvor alle stålkonstruktioner, som forlader virksomheden, er dimensioneret efter gældende normer.

Projektering og fremstilling af arbejdstegninger foregår på egen tegnestue, og vi er således i stand til at tilbyde såvel kundetilpassede som standardløsninger. Montage af stålkonstruktioner er en specialopgave, og vi råder derfor over erfarne montører og kranførere, der kan klare enhver opgave.
Profilbillede Kaas Staalbyg
 
 
  Kaas Staalbyg A/S  •  Hjulmagervej 12-16  •  DK-9490 Pandrup  •  Telefon +45 96 18 32 32  •  Fax +45 96 18 32 30  •  Email: info@kaasstaalbyg.dk